Har du brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe dig. Kontakt din lokale Saxo-afdeling ved hjælp af kontaktoplysningerne på vores kontaktside.

Kontakt os

C

Call option

Man kan købe eller sælge en call option. Hvis man køber en call option, har man ret, men ikke pligt til at købe det underliggende instrument til den aftalte aftalekurs på den aftalte udløbsdato (europæisk option). Hvis man sælger en call option, har man pligt til at sælge det underliggende instrument til den aftalte aftalekurs på den aftalte udløbsdato (europæisk option).

Candlestick teknisk analyse

En graf, hvor en tynd linje angiver kursniveauet for instrumentet i grafperioden. Start- og slutkurserne i perioden angives ved hjælp af en tykkere linje (rød, hvis kursen sluttede lavt og grøn, hvis den sluttede højt). Det samlede billede kan minde om et stearinlys. Denne graf er ifølge mange traders den letteste at aflæse.

CFD finansiering

Hvis man ejer en CFD (Contract for Difference), indvilger man i at afregne forskellen mellem kursen, når man åbner positionen, og kursen, når man lukker positionen. Man afkræves ingen forudbetaling, når man åbner en position, men skal til gengæld betale finansieringsomkostningerne. Hvis man omvendt har en kort position, får man udbetalt renter.

Contract for difference (CFD)

En CFD er et derivat og anvendes ved handel. Kursen på en CFD opfører sig på præcis samme måde som den underliggende aktiekurs. Handel med CFD’er har en række fordele i forhold til almindelig aktiehandel, f.eks. handel på margin og direkte (øjeblikkelig) handel, så man ikke behøver vente på, at en handelsordre eksekveres på børsen.