ETF’er
ETF’er er passivt forvaltede investeringsforeninger, der handles offentligt på børsen på samme måde som almindelige aktier. ETF’er bliver stadigt mere populære, da de kombinerer fordelene og letheden ved investering i aktier med fordelene ved investering i investeringsforeninger og den spredning, som indeksering giver.
Hver ETF følger et indeks eller en benchmark, hvilket betyder, at en ETF har til formål at kopiere, hvordan det går for det indeks eller den benchmark, den følger. ETF’er følger bestemte aktie-, obligations-, råvare- eller valutaindekser med et regionalt fokus, mens andre fokuserer på bestemte sektorer, hvilket gør dem velegnede til at opnå en spredning i porteføljen. Saxo Bank tilbyder en bred vifte af ETF’er fra udbydere som f.eks. iShares, Powershares, Rydex, StreetTRACKS, SGAM ETF’er, Lyxor ETF’er og mange flere.
Læs mere om online ETF-handel.
ETC’er
ETC’er ligner ETF’er, bortset fra at de følger resultaterne for et underliggende råvareindeks og ikke et aktiemarkedsindeks. ETC’er handles også på samme måde som aktier, men giver eksponering over for en række råvarer og råvareindekser inden for bl.a. energi, landbrug, metaller og bløde råvarer.
ETC’er i lighed med ETF’er tidsubegrænsede værdipapirer og er desuden asset-backed af fysiske bullion- eller råvare-(futures) kontrakter.
Læs mere om online ETC-handel.
Danske investeringsforeninger
Saxo Bank tilbyder forskellige investeringsforeninger, der er noteret på Københavns Fondsbørs. Foreningerne er fordelt på aktivklasser, regioner og sektorer og har til formål at øge spredningen i kundens portefølje.
Læs mere om online handel med danske investeringsforeninger.