Flertallet af traditionelle (vanilla) optioner kan eksekveres direkte på realtidskurser uden deltagelse af en dealer. Hvad angår andre optioner, herunder eksotiske valutaer og multiple leg-optioner, giver platformen – på anmodning – gode kursindikationer med handler noteret af en dealer.
Saxo Bank tilbyder New York-cut valutaoptioner, der udløber kl. 10.00 New York-tid. Saxo Bank udnytter automatisk optioner, der er ”in the money”, og konverterer den til en spotposition, uden at investor behøver at foretage sig noget.
Hvad er valutaoptioner?
Med en valutaoption har en investor retten, men ikke pligten, til enten at købe (call option) eller sælge (put option) et bestemt valutapar til en aftalt kurs (kendt som strike-kursen) på et bestemt tidspunkt (udløbsdatoen). For denne ret til at købe eller sælge det underliggende aktiv, betaler man en præmie forud til sælgeren af optionen. Om man vælger at anvende, eller udnytte, denne ret, afhænger af markedsforholdene på det tidspunkt, hvor optionen udløber. Ved at handle valutaoptioner kan man opnå en gevinst, når et valutapar bevæger sig opad eller nedad.
Hos Saxo Bank handles valutaoptioner udenom børserne (Over the Counter), hvilket gør det muligt for investorerne at vælge udløbsdato, strike-kurs og beløb (handelsbeløb). Dermed adskiller Saxo Banks tilbud sig fra de mere restriktive børshandlede optioner med fastsatte udløbsdatoer og handelsbeløb. Man kan handle valutaoptioner, når valutamarkederne er åbne, fra markedet åbner i New Zealand om mandagen, til det lukker i New York om fredagen, med samme fordelagtige adgang til Saxo Banks likviditet som ved online valutaspothandel via platformen.
Online handel med valutaoptioner
En online handelskonto hos Saxo Bank er et vigtigt værktøj for den professionelle valutahandler. Saxo Banks handelsplatforme giver adgang til online handel med valutaspot, optioner og terminskontrakter. For valutaoptionstraders er Saxo Bank en af de få online udbydere, der tilbyder handel med optioner til realtidskurser.