Få mere at vide om online handel
Lettere tilgængelighed og et stigende antal private investorer har vendt op og ned på de globale finansmarkeder. For at gøre det lettere for private investorer at navigere på det ofte komplekse og uoverskuelige online handelsmarked har Saxo Bank oprettet uddannelsessiden Trade Mentor.
Finansielle strategier og investeringsmål er meget individuelle, men det er ikke alle, der forstår de grundlæggende træk, når det gælder om at analysere de mange oplysninger, der findes på de globale markeder. Her kan et fokus på uddannelse være med til at sikre, at fremtidens online traders er velinformerede og dermed har forudsætningerne for at skabe gode resultater. Saxo Banks professionelle online introduktionsprogram hjælper investorerne til at kortlægge deres egne handelsvaner og øger samtidig deres finansielle viden gennem uddannelse og læring.