Saxo Bank har kunder over hele verden og har derfor stor fokus på fortsat fastholdelse og opfyldelse af kunderelationer og -behov. Med sin fokus på service, gennemskuelighed og innovation tilbyder Saxo Bank fleksible platforme, gør det selv-investering og en lang række produkter, der imødekommer behovet hos seriøse traders og investorer.
Integration af brugervenlige platforme, service og risikostyringsværktøjer
Saxo Bank har som en global bank en enestående mulighed for hurtigt og effektivt at integrere handel, service, risikostyring og teknologi i de ydelser, banken leverer til markedet. Adgangen til en enestående række investeringsprodukter og -ydelser samt fokus på likviditet, gennemskuelighed og effektiv adgang til kapitalmarkederne gør Saxo Bank i stand til at imødekomme behovet hos enhver type investor og give kunderne den finansielle viden, de har behov for.
Når en kunde åbner en konto hos Saxo Bank, kan vedkommende begynde at handle på tusindvis af finansielle instrumenter via avancerede handelsplatforme. Adgangen til disse fleksible og pålidelige online platforme og ydelser giver Saxo Banks kunder frihed til og sikkerhed for at nå deres individuelle investeringsmål.
Online valutahandel
Saxo Bank har tilbudt valutahandel i mere end 10 år. Det store markedskendskab og løbende teknologiske fremskridt har gjort Saxo Bank til en af branchens mest respekterede og populære udbydere af valutahandel. Bankens aggressive og gennemsigtige kurser giver adgang til mere end 160 forskellige valutakryds, uovertruffen likviditet og prisbelønnet hurtighed. Saxo Bank har lave marginkrav, der giver mulighed for gearing på op til 100 gange for de første USD 50.000 i sikkerhed og op til 50 gange for yderligere sikkerhed. Derudover har Saxo Bank et af markedets mest omfattende valutaprogrammer, som bl.a. omfatter spothandel med valuta, optioner, OTC-optioner, terminskontrakter og spothandel med guld og sølv.
Valutaoptioner
For valutaoptionstraders er Saxo Bank en af de få online udbydere, der tilbyder handel med optioner til live kurser (ved større valutapar). Saxo Bank tilbyder traditionelle europæiske OTC-valutaoptioner på mere end 30 større valutakryds, der handles direkte til live kurser uden deltagelse af dealers. Ved andre kryds tilbyder Saxo Bank gode kursindikatorer. SaxoTrader indeholder også et dedikeret optionshandelsmodul, der indeholder de græske mål for hver optionshandel samt en indbygget deltahedging-funktion.
CFD’er/aktier
En CFD (Contracts for Difference) er et afledt finansielt instrument (derivat), der giver investorerne mulighed for at handle på kursbevægelser i aktier og aktiemarkedsindekser uden reelt at eje det underliggende aktiv. Saxo Bank tilbyder adgang til over 6900 CFD’er fra flere end 20 børser og en bred vifte af indeksbaserede CFD’er, mens kunderne kan geare deres CFD-handler op til 20 gange for at optimere deres handel. Saxo Bank tilbyder også CFD DMA-handel for erfarne CFD-traders samt EFT’er (Exchange Traded Funds) på flere end 550 markedsindekser. Dobbelt gearing tilbydes også på udvalgte enkeltaktie-CFD’er og alle indeksbaserede CFD’er, hvilket betyder, at kunder hos Saxo Bank i realiteten har adgang til halvmargin-CFD-handel på de første USD 25.000 af deres investering.
Saxo Bank tilbyder endvidere enkel og effektiv aktiehandel fra flere end 20 børser til en meget lav kurtage. En konto hos Saxo Bank giver adgang til ca. 12.000 forskellige aktier. Aktiepositioner kan også anvendes som sikkerhed for marginhandel med andre produkter såsom valuta og CFD’er.
Futures
Saxo Bank tilbyder pålidelig online handel med futures samt en lang række online, offline og børshandlede futures. Bankens store sortiment omfatter landbrugsprodukter, olie- og energi, grundmetaller, ædelmetaller, obligationer, valutaer, kortsigtede rentesatser, kød, bløde råvarer og aktieindekser. Ordrer kan afgives hurtigt og sikkert med et enkelt klik, og der er endvidere adgang til en række stop- og limitordrer. Handel med futures har aldrig været mere populært eller nemmere takket være Saxo Banks førende online handelsplatforme.
Obligationer
Saxo Bank understøtter offline handel med en lang række statsobligationer og selskabsobligationer i USD, EUR og GBP via direkte telefonisk adgang til sine dealers. Obligationspositioner kan overvåges i realtid via handelsplatformen SaxoTrader. Saxo Bank giver også mulighed for, at op til 100 % af den sikkerhed, der er investeret i obligationer, benyttes til marginhandel (valuta, CFD’er og handel med futures). Eksisterende obligationer kan også deponeres hos Saxo Bank som marginsikkerhed – værdien af den obligation, der kan marginhandles, afhænger af obligationens klassificering.
Online handel med ETF’er, ETC’er og investeringsforeninger
Saxo Bank tilbyder handel med ETF’er og ETC’er til live kurser via sine online handelsplatforme. Online handel med ETF’er og ETC’er gør det let, billigt og fleksibelt for investorerne at få adgang til aktie- og råvaremarkederne.