It is all about it

Saxo Bank er en online bank med kunder i 160 lande. Og vi handler med mere end 20.000 forskellige produkter og gennemfører over 100.000 handler pr. dag. Den hidtidige rekord er 689.000 bogføringstransaktioner på en enkelt dag.

I tillæg til de mange handler skal vi også administrere mange åbne ordrer. Det er blandt andet ordrer, der er afgivet med særlige betingelser (f.eks. at en bestemt pris rammes). Når det går stærkt kan vi have op til 60.000 åbne ordrer, som systemerne hele tiden skal overvåge og gennemføre, hvis de af kunden fastlagte betingelser nås.

Vi har to datacentre, der styrer datatrafik, ordrer, handler m.v. for hele verden. Begge centre ligger i Danmark.

Datatrafikken er allerede stor, og den vokser med meget stor hast. Den eksisterende forretning og nye produkter, der er på vej, gør, at vi forventer inden for et år at komme op på at opdatere mere end 100.000 nye priser i sekundet, at gennemføre mere end en million transaktioner på en travl dag og omsætte mere end 400 milliarder kroner på sådan en dag.

Dette stiller meget store krav til vore IT-systemer. Over de sidste tre år har vi investeret over en milliard kr. i vores IT, og i år investerer vi yderligere over en halv milliard kroner.

Vi har 315 personer i vore IT-funktioner i København, London, Kiev og New Delhi. Heraf ca. 100 konsulenter hos forskellige specialleverandører, der med hver deres nicheekspertise skræddersyr software til os.

Vi stiller vores platform og software til rådighed for finansielle institutioner rundt om i verden. Vi leverer også priser, informationer m.v. og gennemfører på deres vegne de handler, som deres kunder udfører.

Vi tror på, at vores software, platform og viden er de afgørende konkurrenceparametre i fremtiden. Derfor overskriften. Det hele handler om IT.

Rundturen fortsætter.

Mikael Munck

Chief Information Officer. Mikael er øverst ansvarlig for bankens IT afdeling. IT staben består af 315 personer i København, London, Kiev og New Delhi heraf ca. 100 konsulenter. IT afdelingen er central for de fleste aktiviteter og sikrer, at Saxo Banks kunder på alle handelsdage kan handle i alle tidszoner.