Team Saxo Bank

Team Saxo Bank

Team Saxo Bank – en vindende kombination

I 2008 indgik Saxo Bank en stor sponsoraftale med Bjarne Riis’ cykelhold. Aftalen betød, at Saxo Bank sammen med CSC blev sponsor for cykelholdet forud for Tour de France i juli sidste år. I januar 2009 overtog Saxo Bank hele sponsoratet for holdet, der nu er kendt som Team Saxo Bank.

Team CSC Saxo Bank skabte hurtigt resultater, da holdets kaptajn Carlos Sastre på storslået vis vandt Tour de France. Sejren i Tour de France var også med til at sikre Team CSC Saxo Bank en sejr i holdkonkurrencen for anden gang i sin historie, mens tourdebutanten Andy Schleck vandt den hvide ungdomstrøje.

Førsteklasses samarbejde

Saxo Bank, der har vundet flere priser for sine online handelsplatforme, er meget stolt over at være medsponsor for nogle af de bedste cykelryttere og det bedste cykelhold i verden. Team Saxo Banks succes, der er resultatet af et stærkt engagement og holdarbejde, afspejler Saxo Banks eget fokus på at levere de bedste online handelsløsninger til sine kunder.

”I Saxo Bank har vi fundet den perfekte fremtidige partner. Vi er utrolig stolte over at blive forbundet med så stærkt et brand og virksomhed, der har så stor interesse for vores hold og vores værdier. Det har været en fornøjelse at lukke aftalen med så interesserede og professionelle mennesker som Kim Fournais og Lars Seier Christensen. Fra første møde har vi haft stor forståelse for hinanden, og det tegner til at blive et førsteklasses samarbejde i de næste mange år,” siger Bjarne Riis, direktør for Team Saxo Bank.

Saxo Banks vindende værdier

Saxo Banks to grundlæggere og direktører Kim Fournais og Lars Seier Christensen pointerede under underskrivelsen af samarbejdsaftalen, at det er en mulighed, de længe har ventet på. ”For en global virksomhed som Saxo Bank er det en perfekt match og en mulighed, vi ikke kunne afstå, da chancen bød sig”. Team CSC Saxo Bank har det internationale format og det navn, som kan hjælpe os med at få viderebragt vores budskaber til vores kunder rundt omkring i verden. Vi elsker cykelsporten og er sikre på, at vi vil vinde sammen,” siger de i en fælles udtalelse.

Som endnu en begrundelse for beslutningen om at støtte holdet nævner Kim Fournais og Lars Seier Christensen, at cykelsporten, udover at være en af verdens mest populære sportsgrene, ligeledes deler værdier som Saxo Bank kan identificere sig med. ”Vindermentalitet og teamwork er netop, hvad Saxo Bank altid har stået for,” siger de. ”Udholdenhed og lidenskab er andre træk, vi har til fælles. Vi er stolte over, at vi nu har muligheden for at sætte fokus på disse værdier og vise, hvad sport og forretning kan udrette sammen.” Læs mere

Åbn en konto

Åbn en konto i dag!


Åbn en konto

Gratis demokonto

Prøv prisbelønnet online handel med flere aktivklasser – helt uden risiko og nogen form for binding.

Gratis demokonto